German English Danish

Levnedsmidler

Strenge hygiejnekrav

Hvis De fremstiller procesudstyr til brug i levnedsmiddelindustrien, er AVK GUMMI den rette samarbejdspartner.

Vi har over en lang årrække udviklet specielle gummikvaliteter netop til disse anvendelsesområder. Derudover har vi opbygget et solidt erfaringsgrundlag ved at fremstille mange forskelligartede tætningselementer - eksempelvis til ventiler, pumper og aftapningsudstyr til mejerier og bryggerier. Under ekstreme forhold er tæthed alene ikke tilstrækkeligt.

Vi fokuserer i lige så høj grad på egenskaber som:

  • Levetid
  • Minimal blivende deformation
  • Modstandsdygtighed over for CIP-rengøringsmidler, syrer, baser, æteriske olier, fedtholdige medier, damp
  • Smags- og lugtneutralitet

 


Vi leverer til:

  • Fødevareindustrien
  • Mejerier
  • Bryggerier

Fødevaregodkendte gummiblandinger

AVK GUMMI har meget stor erfaring med de forhold, der hersker i produktionsanlæg i levnedsmiddelindustrien. Denne erfaring danner grundlag for kompetent rådgivning med henblik på at optimere funktionaliteten af Deres produkt. Vi er i stand til at møde levnedsmiddelindustriens højeste krav til pakningsmaterialer. Samtlige gummiblandinger er naturligvis i overensstemmelse med en eller flere af de internationale standarder FDA 21 CFR 177.2600, BfR XXI og 3-A Sanitary Standards.