Assistent til udviklingsafdelingen

Jobprofil

Vores nye medarbejder skal indgå i udviklingsteamet, der udvikler og tester nye materialer samt yder teknisk support til de øvrige afdelinger i virksomheden. Udviklingsafdelingen råder over moderne testfaciliteter, herunder procesudstyr, hvor vi er i stand til at fremstille og validere nye gummiblandinger i lille skala inden implementering i produktionen. Du bliver vores praktiske m/k i afdelingen, der supporterer udviklingsingeniørerne i projekterne omkring nye materialer. Derfor er det vigtigt, at der er kvalitet og effektivitet i arbejdet, omhyggelig dokumentation samt pålidelige testresultater.

 

Dit primære arbejdsområde vil være

  • Fremstilling af testblandinger på valse eller i mixer

  • Støbning af prøveemner til test

  • Test af prøveemner for validering af mekaniske egenskaber samt kemisk bestandighed

  • Udførelse af bindingstest på gummi-/metalemner

  • Inspektionstest af blandinger i løbende produktion

  • Diverse forefaldende arbejde på laboratoriet

 

Dine faglige kvalifikationer

  • Baggrund som laborant / tekniker i produktionsvirksomhed

  • Erfaring med maskinbetjening samt brug af IT

  • Teknisk flair

  • I stand til at følge testinstruktioner og dokumentere testresultater

  • Gode engelskkundskaber vil være en fordel

 

Dine personlige kvalifikationer

  • Struktureret, systematisk og har ordenssans

  • Samvittighedsfuld, omhyggelig og kvalitetsbevidst

  • Fleksibel, selvstændig, har overblik, godt humør og er en team player

  • God til kommunikation og tværorganisatorisk samarbejde

 

Et spændende job i en velkonsolideret virksomhed med høj moral og engagerede medarbejdere. Vi har et godt arbejdsmiljø i lyse og venlige fabrikslokaler, en uformel omgangstone og en fin frugt- og kantineordning. Løn efter kvalifikationer.

Yderligere oplysninger fås hos udviklingschef Esben Øster på telefon: 3053 4843.

Har du lyst til at være en del af den fortsatte udvikling hos AVK GUMMI A/S, så send din ansøgning med relevante bilag pr. e-mail til hr@avkgummi.dk mrk. ”Assistent til udviklingsafdelingen”.

Ansøgningsfrist den 20. oktober 2025

Fuldtid 37 timer.

Ansættelse 1. januar 2026

Kandidater evalueres løbende.

Traditionsrig virksomhed med stærke faglige værdier

AVK GUMMI fremstiller kundespecifikke gummiløsninger til kontakt med drikkevand, fødevarer, healthcare og en række tekniske områder. Som leverandør til mange multinationale industrivirksomheder er vores fokus internationalt. Vi beskæftiger i dag ca. 200 medarbejdere i en moderne fabrik på 21.500 m2 i Låsby, og har desuden datterselskaber i Kina, Holland og USA. Virksomheden er en del af den familieejede AVK-koncern med hovedsæde i Galten. Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en virksomhed, hvor vi vægter troværdighed, innovation og kvalitet højt – og ligeledes er stolte af vores traditioner.

Certificeringer: IATF 16949 - ISO 9001 - ISO 45001 - ISO 14001 - ISO 50001 - 3-A Sanitary Standards – Registreret hos Fødevarestyrelsen jf. EF1935/2004.