Bæredygtig produktion af gummiløsninger med høje krav til kvalitet og knowhow
CSR
Vi anerkender i alle henseender principperne i de Forenede Nationers Global Compact omhandlende menneskerettigheder, arbejdstagers rettigheder, miljø og antikorruption. Vi har indarbejdet principperne i vores daglige aktiviteter og guidelines.
Det er en selvfølge for AVK GUMMI, AVK Sealing Technology, AVK Ravestein og AVK Elastomer Technology at være på forkant med udviklingen og sikre, at både national og international lovgivning overholdes.
Læs her om AVK Social Responsibility.
Bæredygtighed
Bæredygtighed er en af vores strategiske værdier. I 1991 blev AVK GUMMI – ikke kun som en af de første virksomheder i Danmark, men også som en af de allerførste elastomervirksomheder i verden – certificeret efter ISO 14001.
Vi stræber konstant efter at forbedre processerne og optimere vores gummiblandinger for at forlænge levetiden af vores produkter samt reducere energiforbruget. Med 4 mikserlinjer og mere end 150 støbemaskiner i drift har AVK GUMMI et højt forbrug af el. Derfor erstatter vi tilført energi med egen produktion af vedvarende energi. I 2021 tog vi vores første sektion af solpaneler i brug, og flere er blevet installeret siden.
For yderligere information, se vores bæredygtighedsrapport her:
GHG Protokol
I 2022 besluttede vi at tilpasse vores forretning i overensstemmelse med GHG-protokollen (Green House Gas Protocol) inklusive anvendelsesområde 1, 2 og 3. Dette omfatter alle in-house såvel som upstream og downstream aktiviteter. Med dette nye værktøj er vi nu i stand til at definere mere præcise mål for yderligere miljømæssige forbedringer.
Vores mål er løbende at reducere vores CO2-udledning ved at erstatte vores råmaterialer med grønnere alternativer og ved at vælge underleverandører, der aktivt fokuserer på at reducere deres CO2-fodaftryk. Derudover har vi iværksat flere tiltag for at optimere vores produktionsprocesser og dermed reducere vores forbrug af el.
I tråd med vores bæredygtighedsstrategi tilbyder vi rådgivning og leverer komplette løsninger baseret på high performance gummikomponenter til anvendelse under krævende betingelser. Drikkevandssektoren, levnedsmiddelindustrien, energisektoren, healthcare industrien og den tekniske industri er vores primære segmenter.
Vi fremstiller sprøjtestøbte og kompressionsstøbte gummikomponenter, og udvikler gerne tilpassede gummiblandinger og gummiemner, som passer til netop dit behov.
Derudover findes der i produktprogrammet mange forskellige kompositemner, hvor gummi sammenvulkaniseres med andre materialer som fx rustfrit stål, metal, PTFE og væv.
Hvad kan vi gøre for dig?
AVK GUMMI giver dig kompetent rådgivning med fokus på:
- Totalløsninger
- Reduktion af jeres produktions- og montageomkostninger
- Optimering af jeres produkts design og funktion
Vælger du et samarbejde med AVK GUMMI, vil du hurtigt opleve, at vi er mere end blot en almindelig leverandør. Gennem en konstruktiv dialog ser vi på kritiske spørgsmål og hjælper dig med at udvikle løsninger i teknisk gummi, hvor ikke alene selve gummikomponenten, men også dit produkt bliver optimeret. Dette gælder alle forhold lige fra design til materialevalg og funktionalitet.
Vi har produktionsfaciliteter i Danmark, Kina og Holland samt salg i USA
Hovedkontor
Datterselskaber under AVK GUMMI A/S
Vigtige årstal
Privatlivspolitik
Vi respekterer dit privatliv. Uanset om du er en tilbagevendende kunde eller bare ser dig om på vores webside, vil vi gerne have, at du føler dig tryg i forhold til vores databeskyttelsesregler og de sikkerhedsforholdsregler, vi træffer for at beskytte dine personlige data.
Derfor har vi implementeret en høj standard for databeskyttelse. Hvis du udleverer personlige data til os, eller vi indsamler personlige data om dig fra andre kilder, vil vi behandle dataene i overensstemmelse med denne politik. Vi vil gerne have, at du læser denne politik i sin helhed.
Træning og uddannelse
Book et gummiseminar
Ønsker du mere viden om gummiteknologi, herunder gummi og dets anvendelse, egenskaber, egnethed osv. kan du booke et seminar hos AVK GUMMI. Træningen kan være inden for gummi til fødevarer og drikkevand eller generel gummiteknologi.
Endelig rådgiver vi dig som altid gerne omkring produktkontakt.
Er der et specifikt tema, som du gerne vil vide mere om, hører vi gerne om dette.
Har du allerede testdata, som vi kan tage udgangspunkt i, gør vi det – ellers sørger vores udviklingsafdeling for at frembringe relevante data.
Kontakt os på avk@avkgummi.dk
Virksomhedsbesøg
Når vi indgår et samarbejde med en ny kunde, er det vigtigt for os at kunne vise kunden, hvordan en moderne fabrik med robotter, gummimixer og manuelt arbejde er indrettet og fungerer i dag.
Derfor vil vi under normale omstændigheder altid gerne se dig til en rundvisning i vores fabrik – dette gælder naturligvis både, hvis du aldrig har mødt os før, eller hvis du kender os i forvejen.
Kontakt vores salgsteam
Uanset opgavens størrelse eller sværhedsgrad glæder vi os til samarbejdet med dig.