Udfordringen
En vital ting for store produktionsanlæg er at undgå produktionsstop, hvilket også gør sig gældende for blandeanlæg til betonindustrien. Her er der flere afgørende faktorer, men én ting er kvaliteten af sliddelene. De primære sliddele er blandeskovle og sideskrabere, som befinder sig nede i blanderen og er udsat for hårdt slid og kemiske reaktioner, som delene skal være optimeret til. For Haarup Maskinfabrik har den største udfordring her været at finde en leverandør, der leverer dele af høj kvalitet, hvor slid og bindingsegenskaber er de vigtigste parametre.

Processen
”Vi har siden 80’erne købt sliddelene af AVK GUMMI, og vi har gennem tiden oplevet stor fleksibilitet og stabilitet af kvaliteten – specielt mht. gummikvaliteten,” siger Hans Christensen, CEO Haarup Maskinfabrik, og fortsætter: ”Haarup Maskinfabrik har gennem mange år udviklet sliddelene med hensyn til gummikvalitet og ikke mindst bindingen mellem gummi og metal. Vores produkt ligner ikke et hightech produkt, men set i lyset af de mange optimeringer, som er sket i samarbejde med AVK GUMMI gennem årene, kan man betegne det som en højt optimeret sliddel, som vi ikke tror er muligt at købe eksempelvis i Kina.”

”Haarup Maskinfabrik anses som en primær kunde til AVK GUMMI, selvom virksomheden ikke ligger inden for de tre segmenter, som vi normalt gerne vil profilere os i,” siger Peter Lorentzen og tilføjer: ”Vi har allerede flere kunder i dette segment, måske ikke til betonblandere, men eksempelvis vindindustrien stiller lignende krav til slid og binding.”

Kunde
Haarup Maskinfabrik A/S

Produkt
Blandeanlæg til betonindustrien

Facts
Haarup Maskinfabrik er en totalleverandør af blandeanlæg til betonindustrien og har siden 1964 leveret doserings- og blandeanlæg og komplette fabriksanlæg. I dag er Haarup Maskinfabrik worldwide leverandør af specialtilpassede løsninger til betonindustrien, enten direkte eller gennem forhandlere.

Foruden faciliteter i Haarup, centralt placeret i Danmark, åbnede Haarup North America i 2012. Herfra serviceres eksisterende kunder i Nordamerika, og der sælges slid- og reservedele samt nye maskiner og udstyr til nye såvel som eksisterende kunder i både USA og Canada.

Foruden det faktum, at AVK GUMMI har medvirket til udvikling og optimering af produktet, har AVK GUMMI altid haft kunden i centrum og ydet den service, som man skal forvente af en professionel leverandør
Hans Christensen, CEO, Haarup Maskinfabrik