Salgschef

Har du skabt gode resultater som salgschef i en produktionsvirksomhed, og har du lyst til at få en rolle, hvor du kan udvikle salgsfunktionen? Så har du her muligheden for at fastholde og udvikle både dit eget salgsteam og omsætningen i AVK GUMMI.


Gummikomponenter til kundens behov

AVK GUMMI udvikler, producerer og sælger high performance gummikomponenter, som er skræddersyede efter kundens behov til en bred vifte af industrier. Så uanset om det gælder komponenter til drikkevandsforsyning eller procesudstyr til fødevare-, healthcare- eller kemiindustrien, så tilbyder AVK GUMMI produkter af højeste kvalitet.

Vi er på udkig efter en ny salgschef til at lede og udvikle salgsafdelingens medarbejdere, som omfatter Area Sales Managers, Key Account Manager og teknisk salgssupport. Samtidig får du ansvar for egen kundeportefølje og medansvar for salgsstrategien i organisationen.

Mere konkret får du følgende arbejdsopgaver:

  • Medansvarlig for salgsstrategien inkl. budget i tæt samarbejde med salgs- og R&D direktøren
  • Afholde salgsmøder ifm. nye samarbejder
  • Planlægge og implementere handlingsplaner for de enkelte kunder i samarbejde med salgsteamet
  • Fastholde og udvikle omsætningen for kunder udenfor AVK-koncernen, herunder udarbejdelse af markedsanalyser
  • Udarbejdelse af tilbud og rammeaftaler, inkl. løbende opfølgning og implementering af ovenstående
  • I dialog med den øvrige ledelse sikre optimering af indsatser
  • Deltage i tværorganisatoriske projekter

Du kommer til at holde til på fabrikken i Låsby med dine 200 kolleger, og du får reference til salgs- og R&D direktør, Anders Guldbæk Christensen. I jobbet kan du forvente ca. 75 rejsedage årligt, som primært vil være i Europa.

 

Kommercielt mindset og gode lederegenskaber

Hvis du har en titel som salgschef fra en produktionsvirksomhed i rygsækken, så kender du med garanti allerede til de forretningsgange, som du i denne stilling kan se frem til. Som salgschef forstår du med dit kommercielle og ledelsesmæssige mindset at bruge de rette værktøjer til både at sikre udvikling af dine medarbejdere og virksomhedens omsætning.

Din baggrund rimer på en kommerciel videregående uddannelse eller alternativt en salgsuddannelse kombineret med en lederuddannelse. Du har tidligere været leder inden for salg og skabt gode resultater med din gennemslagskraft og din relationsskabende tilgang til både kunder, medarbejdere og øvrige interessenter i organisationen.

En vis teknologisk forståelse er gavnlig i dialogen med kunderne, men den dybe forståelse for materialer, værktøjer og processer bistår dine kolleger med. Sprogligt er du velformuleret på både dansk og engelsk, og hvis du også kan tysk, vil det være en stor fordel.

For at passe ind hos AVK GUMMI er det desuden vigtigt, at du har lyst til at blive en del af et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone med højt til loftet og respekt for hinanden, og en kultur der er drevet af passion, troværdighed, ansvarlighed, ambitioner og kvalitet.

 

Bæredygtig, kvalitetsmæssig og målrettet udvikling

AVK GUMMI er en del af den familieejede AVK-koncern, som er en af verdens førende ventilproducenter inden for vand- og gasforsyning, spildevandsbehandling og brandbekæmpelse. Koncernen har virksomheder over hele verden og har over 4800 medarbejdere, heraf ca. 800 i Danmark.

I AVK GUMMI tror man på, at den rigtige tilgang til gummiproduktion er at fokusere på kvalitet og miljø – det gælder både på fabrikken i Danmark samt fabrikkerne i Kina og Holland. Derfor arbejder man med omfattende kontrol af hver enkelt gummiblanding, fuld sporbarhed, SPC-kontrol, FMEA samt et ekstraordinært rent produktionsmiljø. Dermed er virksomheden i stand til at forsyne samarbejdspartnerne med gummikomponenter af konstant høj kvalitet.

Med egen afdeling inden for salg, udvikling, produktion, indkøb, kvalitet, administration og økonomi, sker det meste inhouse, og du vil derfor opleve, at du kommer til at arbejde sammen med kolleger med forskellige fagligheder, hvilket skaber en god sammenhængskraft, også i salgsarbejdet.

 

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.