Sådan forebygges smag og lugt fra gummi til fødevarer
Det siger sig selv, at gummi ikke må afgive smag eller lugt til fødevaren, som det kommer i kontakt med. Blandingen skal formuleres, så de enkelte ingredienser ikke giver problemer. Det kræver forståelse for kemien bag de forskellige ingredienser og samspillet med fødevarer og rengøringskemi. Derudover kræver det, at man er i stand til at gennemføre smag- og lugttest på et professionelt grundlag.
Hvorfor naturgummi ikke er egnet til fødevarekontakt
Mange opfatter naturgummi som noget, der er velegnet til kontakt med fødevarer, fordi det er et naturligt produkt. Det er desværre en misforståelse. Når latex udvindes fra gummitræet skal det forarbejdes, hvorved der dannes forskellige restprodukter, ligesom der vil være rester af latex, som kan være allergifremkaldende. Undervejs undergår det også en tørre- og røgningsproces, hvilket bidrager til at smag og lugt fra naturgummi er meget gennemtrængende.
Formulering af blandinger til fødevarekontakt
Syntetiske polymerer, såsom EPDM, HNBR, FKM og Silikone springer de indledende trin for fremstilling af naturgummi over, og fremstillingsprocessen fokuser på polymerisering og oprensning.
Syntetiske polymerer inddeles i forskellige klasser. De reneste typer indeholder de laveste restmængder af monomerer og katalysatorer, og bliver klassificeret til fødevare- eller pharmaceutisk brug. Det er altid den type AVK GUMMI anvender til fødevarekontakt.
Udover polymeren, indeholder en gummiblanding også andre ting: Vulkaniseringssystem, antiældningssystem og andre funktionsbestemmende systemer.
Du har måske undret dig over, at gummiprodukter som regel er sorte, og at det kunne være rart med andre farver. Årsagen er, at man ønsker at anvende kulstøv – eller carbon black – til at forstærke blandingen. Carbon black kan fremstilles meget rent eller meget billigt. Konsekvensen af at vælge billig carbon black er blandt andet, at smag og lugt forværres drastisk.
Udover valget af ingredienser har vulkaniseringsprocessen stor indflydelse.
Et eksempel på smag- og lugt test
I AVK GUMMIs udviklingsafdeling gennemfører vi smag- og lugttest som en fast del at testprogrammet, når vi udvikler nye blandinger til fødevarekontakt. Metoden bygger på sammenligning af to vandprøver: En med gummi og en uden.
Den testansvarlige forbereder testen på følgende vis:
De to flasker henstår i et mørkt skab i 3 døgn ved rumtemperatur, hvorefter man starter med at sammenligne lugten. Hvis den er tilfredsstillende, sammenlignes smagen.
Testen udføres af 3 personer, der tilfældigt udtages af et panel af medarbejdere, som er blevet godkendt til opgaven. Testpanelet vurderer prøven uafhængigt af hinanden.
Gennemsnittet beregnes derefter, men for blandinger til fødevarekontakt skal resultatet altid være ”ingen lugt” og ”ingen smag”.
Et eksempel - Cognac
Vi tester oftest efter samme standard for at kunne sammenligne data og skabe historik. Men det er jo ikke altid relevant at teste i mineralvand, fx hvis man fremstiller noget af det fineste Cognac i verden.
Alkohol og vand har forskellige opløselighedsparametre for gummi og vil derfor også give forskellige resultater. Mens vi får de bedste resultater med en EPDM-blanding i vand, vil det bedste resultat i alkohol oftest være med en FKM-blanding.
For at dokumentere dette, har vi sendt en række af vores blandinger til test hos BNIC - Bureau National Interprofessionnel du Cognac. Efter succesfuld test bliver blandingerne optaget på en liste over fødevarekontaktmaterialer som er egnet til håndtering af Cognac.